Gallaweekend

Kære FDFere i FDF Fredensvang - Hent indbydelse i PDF


I anledning af vores 50 års fødselsdag inviteres du nu til fest. Festen finder sted på Limbjerggård på Sletten og vil være for alle børn og ledere i FDF Fredensvang – store som små.

Vi skal lørdag aften holde en rigtig gallafest, kun for os. En gallafest er en fest, hvor vi har rigtig fint tøj på, håret sat til narrestreger, fin mad, disko med konkurrencer og meget mere.

Weekenden starter fredag den 7. oktober, hvor du bliver hentet af en bus ved Fredenskirken kl. 18.00 – det vil være en god ide at være klar på parkeringspladsen 17.45. Vi kommer hjem igen søndag den 9. oktober ca. 11.45 samme sted. Prisen for hele herligheden er kr. 200,00, som betales ved tilmelding torsdag den 15. september 2011.

Med på turen skal du medbringe tøj, så du kan klare dig i en hel weekend – både ude og inde. Du skal også medbringe lagen og sovepose, hjemmesko, lommelygte  – en madpakke til fredag aften, ingen slik, mobiltelefon eller legetøj – underholdningen sørger lederne for.  Måske er der også nogle forældre, der vil bage boller til morgenmaden lørdag og søndag og en kage eller to til hyggen.

For at gøre lørdag aftenen så festlig som mulig, opfordrer vi ALLE til at medbringe festtøj til en rigtig gallafest.  Så vil vi gerne have jer til at give et bud på, hvad I kunne tænke jer at spise til forret og hovedret til gallafesten. Det er ikke sikkert at dit ønske bliver opfyldt, men det kan jo være, at du er heldig – desserten er klaret.

Specielt for pilte, væbnere og seniorvæbnere  (4. klasse og opefter)

 I skal ved afrejse have et par sko/støvler på, som er gode at gå i. I skal have tøj på efter vejret og medbringe regntøj og en lommelygte samt huske en flaske vand og en madpakke. Dette pakkes i en lille rygsæk, som I selv slæber.  Da I natten mellem fredag og lørdag skal overnatte i sheltere væk fra ”de små”, skal I udover almindelig weekendbagage medbringe liggeunderlag, bestik, tallerken, kop og huske noget varmt tøj, samt ekstra tøj, hvis I falder i vandet. Jeres weekendbagage vil blive kørt med bussen og læsset af ved overnatningsstedet. I skal også huske at få en underskrift på, at I må sejle i kano og kan svømme 200 mtr.

Vi håber naturligvis at rigtig mange af jer – som I plejer – har lyst til at tage med, vi glæder os i alt fald til en fed fest.  Har du eller dine forældre spørgsmål til turen – så ring til Karna – 40 31 14 62 – eller send en mail karna.salomonsen@gmail.com

 

På gensyn til Gallafest

FDF Fredensvang

Frede, Jan, Mia og Karna

Du skal være logget ind for at tilføje gadgets, der kun kan ses af dig