Kære beboere på Bogensholm Har I set det – inde i den store by har de tændt det grimme grønne træ – lige midt på torvet. Og – over gaden har de hængt nogle underlige, mærkelige kæder, med nogle hæslige lys, der ligner stjerner. Hvorfor har de det – de siger, det er fordi at nu kommer Julen og hjerternes fest. Bvadr… vi hader denne tid. Alle mennesker er glade – vi hader glade mennesker, vi hader gran og vi hader gaver. Allerværst er det, at også ham den gamle, grimme tykke mand i den røde dragt kommer vadende med sin store grimme sæk på ryggen. Han siger han kommer fra det fjerne land – Grønland, hvor han laver noget, han kaldergaver. Vi hader ham og vi hader gaver.Det kan godt være I er kommet her på Bogensholm for at fejre vores hadefest – Julen.
Det vil vi forpurre, vi vil IKKE have røde hjerter – og – vi vil ikke have denne grønne tingest, der stikker indenfor vores døre. Vi lever her på Mols og omkring Bogensholm i fred og ro – og det vil vi blive ved med. Vi hader også jeres gamle ven Molsnissen – det langnæsede væsen. Han stikker sin lange næse i alt og han høre alt med sine store ører. Uanset hvad de voksne siger, så lad være med at stille jeres sko i vinduet. Det er da en underlig skik, at stille sko i vinduet – tror I virkelig, der vil være chokolade i skoen i morgen. Og – flæskesteg – det er det værste vi ved. Vi vil have fred – vi vil have suppe – vi vil have regnvejr og vi vil hverken flette Julehjerter eller lave stjerner. Pas på, hvis I forsøger at pynte Bogensholm op, vil vi gøre alt for, at det ikke lykkes for jer – bare vent, vi har planer.
Med den grimmeste Julehilsen Julehaderne |
Unavngivet > Juleweekend2009 >