Sverige 2012

En sen søndag aften mødtes 23 væbnere, seniorer, seniorvæbnere og ledere fra FDF Fredensvang med 14 af samme slags fra FDF Virring på havnen i Grenå. Cykler og rygsække fyldte meget, alle blev linet op klar til indcheckning og så var vi ligesom i gang. Det var færgen til Varberg så ikke, med 1½ times forsinkelse kom vi af sted, lidt surt, når vi vidste, at vi skulle nå en bus i Varberg, som vi så ikke nåede.  Humøret var højt, især da der blev uddelt lommepenge, de fik så snart ben at gå på i kiosken og så var det på plads.  Natten forløb nogenlunde, det var ikke meget vi fik sovet, men vi fik spillet kort, snakket og hygget.

Mandag morgen 05.15 anløb vi så Varberg. Cyklerne blev læsset på en trailer og ungerne på en bus og så gik det mod Ullared og senere Älvsered, hvorfra vi skulle cykle de sidste 10 km til vores lejrplads hos Svensk Kanoferie.

Svensk Kanoferie er en ødegård beliggende midt i en stor skov 50 km nord øst for Varberg. Og, der er virkelig tale om en ødegård og simpel living, på den gode måde. Vel ankommet til vores slut destination i STRÅLENDE SOL (sommeren havde så igen valgt at please FDF Fredensvang), fejrede vi Marie’s fødselsdag med kagemænd medbragt fra Danmark, saft, gave, flag og sang. Efterfølgende var det blevet tid til at slå lejr. Der var dog ikke mange, der havde lyst til at sove. I løbet af eftermiddagen fandt vi ud af, at vi ikke var de eneste, der havde valgt at slå lejr på pladsen. Pladsen var befolket af et utal af svenske myg og knots, der bestemt nød, at deres mad var dukket op, men vi havde så medbragt midler til at bekæmpe disse.

Dagen gik på hæld, Frede holdt lejrbål og alle sov vist rigtig godt den nat.

Tirsdag var der dømt klatring og badning.  Halvdelen af os cyklede til Kalv for at bade i en af de mange svenske søer, medens resten prøvede kræfter med klatrevæggene. Efter frokost var det så tid til at bytte aktiviteter. Tirsdag tømte vi så også den nærmeste butik for sodavandsis, nu er det vi forstår hvorfor Hjem Is er så populære i Sverige. 

Onsdag skulle alle på kanotur. Den var lang, og her blev vi virkelig sat på en prøve mht til kræfter. Det gik dog, efter at Jan & Karna havde tømt endnu en butik for is. Men, der skal muller til at ro og slæbe en kano i de svenske elve og søer. Onsdag aften var der ikke meget bøvl, da der blev sagt godnat.

Torsdag var der så mulighed for en GPS hike tilbage til stedet, hvor cyklerne var blevet efterladt onsdag. Hiken fik over en mose og mange fik våde sko. Efter hiken var der igen mulighed for at bade, spise is og prøve kræfter med en kajak. Torsdag eftermiddag var der dømt rigtig hygge. Torsdag aften fik vi så besøg af en rigtig elg, eller vi så den i alt fald, fantastisk.

Fredag morgen var det tid til at pakke sammen efter en god gang æg og bacon til at slutte festen, før det igen gik mod Älvsered og bussen til Varberg. Eftermiddagen blev brugt i Varberg på at spise is og drikke kaffe.

Sent fredag aften stod vi igen på kajen i Grenå. Godt beskidte og ildelugtende, der havde jo ikke været mulighed for et brusebad en hel uge.  For ledere og seniorer var lejren ikke helt slut, det var den først lørdag eftermiddag, da alt grejet var pakket ud, vasket og stillet på plads, og i skrivende stund hænger der telte til tørring i Fredenskirken. Ikke at de var pjaskvåde, det havde jo ikke  regnet, men fredag nat faldt duggen hårdt og der var diset og tåget, da vi stod op.

Til slut er der kun at sige tak til jer alle for en rigtig, rigtig god tur.

Billeder fra turen kan ses her

Comments